Tid samme døgn
Vi benytter online tidsbestilling. Her kan du bestille Tid samme døgn. Det vil sige, at du skal booke tid dagen før, du ønsker en konsultation. Hver dag kl. 14 frigiver vi ledige tider til næste dag, som du kan booke online. Tider til mandag kan bookes fra søndag nat kl. 00.01. Der kan være rift om tiderne, så derfor kan det være godt at logge på præcis kl. 14.
Vær opmærksom!
Kom til aftalt tid. Er du mere end 5 minutter forsinket, vil du blive bedt om at bestille en ny tid.
Langt de fleste tider hos lægerne er Tid samme døgn. Under Tilstedeværende læger her på hjemmesiden kan du se, hvilke ugedage du kan bestille tid hos de forskellige læger. Længere nede på siden kan du se, hvilke faste tider du skal booke hos lægerne, og hvilke tider du skal booke hos sygeplejerskerne.
Er der tale om en akut problemstilling, skal du ringe til os for en tid. Akuttider kan ikke bookes online.
Min Læge-app
Vi anbefaler, at du bruger app'en Min Læge. Her kan du booke tid til en konsultation, skrive en kort besked til lægen, se prøvesvar eller forny recepter. Du kan også booke tid via hjemmesiden under Selvbetjening (læs mere under Brugeroprettelse).
Sådan bestiller du Tid samme døgn online
Log dig på Selvbetjening eller Min Læge-app med adgangskode eller MitID.
- Vælg Tid samme døgn i listen under konsultationstype.
- Vælg en behandler fra listen. Du kan se, hvilke dage lægerne har Tid samme døgn i ugeskemaet under Tilstedeværende læger på hjemmesiden.
- Vælg næste dags dato ved at klikke (den er grøn, hvis der er tider), og du kan se ledige tider under ´Tidspunkt’.
- Klik på din ønskede tid
- "Angående": Skriv kort, hvad konsultationen drejer sig om.
- Klik på "Bestil tid" for at færdiggøre din booking.
OBS!
Du skal bruge dit barns cpr-nummer, når du booker tid til dit barn.
Har du glemt din adgangskode, skal du kontakte sygeplejerskerne for at få en ny.
Booking af faste aftaler med læge
Her kan se en hvilke konsultationer, du kan bestille hos lægerne frem i tiden.
Årskontrol ved kronisk sygdom
Lider du af en kronisk sygdom, fx sukkersyge, astma, KOL, for højt blodtryk og har aftalt årskontrol med lægen, kan du booke en konsultation frem i tiden online. Vælg enten Årskontrol kronisk sygdom – læge eller Årskontrol kronisk sgd – læge video.
Kirurgisk indgreb
Aftaler med læge om kirurgisk indgreb (dobbelttider) kan også bookes frem i tiden med online tidsbestilling. Vælg Kirurgisk indgreb efter aftale med læge.
Samtaleterapiforløb
Har du aftalt er forløb om samtaleterapi med dinlæge, så kan du selv bestille tid. Vælg Samtaleterapiforløb aftalt med lægen/video.
Spiral
Inden din tid til spiraloplægningen skal du booke en Sygeplejerske konsultation til vejledning. Her vil dit valg af prævention blive vendt, og der laves en recept på spiralen. Se Spiral
Børneundersøgelser
Undersøgelser af børn, der er 5 uger, 1 år og 5 år skal bookes hos lægerne. Alle andre børneundersøgelser varetages af vores sygeplejersker.
Booking af tider ved sygeplejerske
Vores sygeplejersker er uddannet til at varetage selvstændige konsultationer i samarbejde med lægerne. Det betyder, at tvivlsspørgsmål altid vendes med lægen. Sygeplejerskerne tager sig af kontrol og behandling af en lang række kendte sygdomme og problemstillinger. Herunder kan du se de konsultationer, du kan bestille hos sygeplejersken:
- Allergivaccination, kun vedligeholdelse
- Antabusbehandling
- B-12 vitaminindsprøjtninger
- Bihulebetændelse
- Blodprøver
- Blodtryksmåling
- Børneundersøgelser (undtagen 5 uger, 12 mdr. og 5 år)
- Celleprøver
- Demenstest
- D-vitaminmangel
- Fjernelse af sting
- Fnat
- Graviditets- og efterfødselsundersøgelse
- Gulsot hos spædbørn
- Halsbetændelse
- Hjertekardiogram
- Inkontinens
- Kostsamtaler
- Kørekortattester (hos raske personer uden kroniske sygdomme)
- Lungefunktionsundersøgelse
- Mellemørebetændelse, diagnose og kontrol
- Modermærker, højst 3
- Neglesvamp – prøvetagning
- Podning af sår
- Prævention – vejledning
- Regulering af blodfortyndende medicin
- Rygestop
- Spiralanlæggelse
- Spiralkontrol efter 2-3 mdr.
- Sår, behandling
- Undersøgelse af urin ved blærebetændelse
- Vaccination af børn
- Vaccination mod pneumokokker
- Vaccination i forbindelse med rejser
- Vorter på hænder / fødder samt kønsvorter
- Vægtkontrol
- Øjenbetændelse
- Øvre luftvejsinfektioner hos børn og voksne
- Øreskylning
- Øresmerter voksne
- Årskontrol: diabetes (sukkersyge), for højt blodtryk, for højt kolesterol, lavt stofskifte < 70 år, psoriasis, ADHD