Spiraloplægning

Før spiraloplægning

Inden oplægning skal du have en konsultation hos en sygeplejerske i lægehuset. Her vil du blive informeret om spiralen, herunder fordele, ulemper samt forløbet.

Hvis du beslutter dig for en hormonspiral, skal vi lave en recept til dig. Spiralen henter du på apoteket, inden du kommer til oplægning. NB pakningen er meget stor – det er spiralen ikke.

Vi anbefaler at tage 2 Panodil og 2 Ipren 2 timer før anlæggelse. Lindrer lige så godt som lokal bedøvelse ved gynækolog, dette for at mindske de menstruationslignende smerter, der kan komme under og efter oplægningen.

Spiralen lægges bedst på 3. - 7. dag efter første menstruationsdag. Hvis man tager p-piller, fortsæt disse til efter oplægning.
Man skal møde 10 minutter før oplægning til en urinprøve. Man skal give besked til sekretæren, når urinprøven er lavet.

Efter spiraloplægning

Du kan have lette menstruationslignende smerter nogle timer efter oplægningen, og der kan ligeledes komme lidt blødning. Begge dele kan vare i op til 1 uge.

Den første uge skal du undgå karbad, svømmehal, havbad og tampon, dette er på grund af infektionsrisiko.

Når du har spiral, må du ikke anvende en “menstruationskop”, idet den danner vacuum, og spiralen kan derfor suges ud, når koppen fjernes.

Du skal have en kontroltid hos en af vores sygeplejersker efter ca. 6 uger.
Spiralen kan sidde i 5 år.

Generelt

Oplever du stærk smerte, kraftig blødning, ildelugtende udflåd eller feber, skal du kontakte os.
Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du blot er utryg ved situationen eller har spørgsmål.