Børnevaccinationer

Vi vaccinerer børn i alderen 3,5,12 og 15 måneder. Øvrige vaccinationer udskydes til efter Coronakrisen.

I kan booke en tid hos vores sygeplejerske Louise til vaccinationskonsultation. I skal sikre at Jeres mobilnummer er korrekt i vores system (gøres via selvbetjeningsmodulet på hjemmesiden under ”mine stamdata ”, eller via appen Mit helbred under ”Mine oplysninger”)  Vi beder om, at I kun møder op med en forældre og henstiller til at konsultationen bliver så kort som muligt. Vi forudsætter at I ikke har de mindste symptomer, som kunne være foreneligt med coronainfektion (symptomer fra øvre luftveje som ondt i halsen, hoste, muskel/ledsmerter eller feber)

Vi vaccinerer kun ved konsultationen, og henstiller til at eventuelle spørgsmål om andre ting inkl. andre forhold som normalt tages ved børneundersøgelsen tages op på en lægevideokonsultation.  De rigtige børneundersøgelser med fremmøde følger vi op på efter Coronakrisen.

Vi vil bede Jer møde op foran klinikkens opgang punktligt. Så vil vi ringe Jer op når vi er klar til konsultationen, hvorefter I må gå op i klinikken.  Vi ser os nødsaget til at tage disse forholdsregler for at minimere risikoen for coronasmitte og håber på Jeres forståelse for dette lidt omstændelige system. Ved afslutningen af konsultationen modtager du en sms omkring observation af bivirkninger.